Ved "Lov angaaende Postforsendelser" af 11. marts 1851 indførtes der med virkning fra 1. april 1851 enhedsporto i det danske kongerige og i forbindelse hermed frimærker med pålydende "FIRE R.B.S." (= 4 RigsBankSkiIling). Enhedsportoen blev pr. lod (15,625 g) 6 R.B.S., uanset om portoen blev betalt kontant ved indleveringen eller ved udleveringen. Hvis et brev blev frankeret forud med et påsat frimærke, fik man altså 33 % rabat på normalportoen.
Kongeriget var en del af det danske monarki, som også omfattede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. For Slesvig gjaldt loven fra 1. maj 1851, mens Holsten og Lauenborg først fik ordningen fra den 1. juli 1853. Fra 15. juli 1854 måtte danske frimærker anvendes på breve til udlandet. Hansestæderne Hamborg og Lübeck havde i flere år haft danske postkontorer, som gerne måtte benytte frimærkerne, men først fra 1. august 1855 blev portoen til og fra de to "Overpostamter" nedsat til samme størrelse som i monarkiet. Ved tabet af hertugdømmerne i den 2. slesvigske krig i 1864 ophørte brugen af danske frimærker selvfølgelig. Tilfældigvis var det også det år, da landenavnet DANMARK første gang optrådte på frimærkerne.
Helt fra starten var danske frimærker på bagsiden forsynet med mundlim, som blev påført med håndkraft efter trykningen, men takning kom først til i 1863-64. Indtil da måtte frimærkerne separeres med en saks. Postvæsenet var meget opmærksom på muligheden for at forfalske eller genbruge frimærker, og derfor blev de danske frimærker i mere end 80 år trykt på vandmærket papir. Herudover blev frimærkerne til og med 1863 forsynet med et særligt bølgelinie-bundtryk, som skulle umuliggøre fjernelse af stempelsværte uden beskadigelse af mærkebilledet.
Til og med 1932 blev de danske frimærker fremstillet i det private H. H. Thieles Bogtrykkeri i København, men i 1931 indkøbte Post- og Telegrafvæsenet fra firmaet Goebel i Darmstadt, Tyskland, en rotationstrykpresse til fremstilling af frimærker i stålstik, og alle frimærker udgivet fra 1933 og de efterfølgende 50 år er hovedsageligt blevet trykt i stålstik i P&T's frimærketrykkeri i København.
I november 1962 blev en del kurserende frimærker trykt på papir tilsat et fluorescerende stof. Dette papir lyser gult ved ultraviolet bestråling, og denne effekt udnyttes i såkaldte brevvendemaskiner, som ved hjælp af fotoceller retvender og stempler breve med fluorescerende frimærker, således at brevene er klar til videre behandling. Indtil 1967 forekommer mange af frimærkerne på såvel almindeligt som fluorescerende papir. Derefter trykkes sædvanligvis kun på fluorescerende papir.
I 1983 blev den fjerde stålstikspresse taget i brug, og fra da af kan også trykkes i offset og dybtryk, evt. i forening med stålstik, hvilket benævnes kombinationstryk. Frimærkerne trykkes på forud gummieret papir uden vandmærke, og takningen er 12 3/4 - på de første tre maskiner udført med perforator til et helt ark, på den fjerde maskine med en kamperforator, som perforerer to rækker frimærker ad gangen.
Lidt frimærkestatistik
Frimærke nr. 1 udkom 1851 forløbne år ↓ til næste milepæl
Frimærke nr. 100 1918 67
Frimærke nr. 200 1933 15
Frimærke nr. 300 1947 14
Frimærke nr. 400 1961 14
Frimærke nr. 500 1970 9
Frimærke nr. 600 1975 5
Frimærke nr. 700 1980 5
Frimærke nr. 800 1984 4
Frimærke nr. 900 1988 4
Frimærke nr. 1000 1991 3
Frimærke nr. 1100 1995 4
Frimærke nr. 1200 1999 4
Frimærke nr. 1300 2001 2
Frimærke nr. 1400 2004 3
Frimærke nr. 1500 2007 3
Frimærke nr. 1600 2010 3
Frimærke nr. 1700 2012 2
Frimærke nr. 1800 2014 2
Frimærke nr. 1900 2017 3
Frimærke nr. 2000 2020 3
Frimærkeudgivelsen i Danmark har således stabiliseret sig på godt 30 nye frimærker årligt, hvilket i samlernes øjne anses for at være rimeligt moderat og befinder sig dermed på et acceptabelt niveau, som ikke bør afholde nogen fra at samle landets frimærker. Også de øvrige nordiske lande vurderes at være passende tilbageholdende med nyudgivelserne – Sverige topper med cirka det dobbelte antal. Det står langt værre til mange andre steder i verden.
Et brev fra København til Århus koster i dag kr. 9,00. Før indførelsen af enhedsporto og frimærker den 1. april 1851 ville det – omregnet til nutidspriser – koste kr. 167,00 at sende det samme brev, og kr. 37,50 efter reformen.
Frimærkernes andel af den samlede frankering er faldende. I 1927 blev 97 % af al post frankeret med frimærker. Som følge af indførelse af alternative frankeringsformer var andelen faldet til 59 % i 1967 og helt ned til 17 % i 1994. I dag skønnes under 15 % post at bære frimærker, men dets eksistens anses endnu ikke for at være ophørstruet, i og med at postmængden i mellemtiden er steget så meget, at de lavere procenter omregnet til stk. langt overstiger tidligere tiders brevantal.
Læs evt. mere her.
For nyere frimærkers vedkommende henvises til frimærkekataloger samt Postnords hjemmeside: https://www.postnord.dk/om-os/pressekontakt/fotoarkiv/frimaerker
Andre typer af frigørelsesmidler:
Dette afsnit er tilføjet den 3. oktober 2023 / Erik Jensen
Avisportomærker
I årene 1907-1916 udstedte posten særlige avisportomærker til brug ved afregning med avis- og bladudgivere. Mærkerne blev klæbet på afregningsblanketter til formålet.
Mærket blev tegnet af C. Hagen til frimærkekonkurrencen i 1902, som førte til udgivelsen af bølgelinjetypen. Postvæsenet præmierede Hagens design og anvendte tegningen til avisportomærker. Designet blev genbrugt til portomærker i 1921.
Færgegodsmærker
Efter overtagelsen af driften af færgerierne Løgstør-Aggersund og Fanø-Esbjerg indførte postvæsenet i marts 1919 særlige fragtmærker med overtrykket ”postfærge” til frankering af pakker og gods. Færgegodsmærkerne blev enten anbragt på selve forsendelsen, på adressemærket eller det tilhørende adressekort. I perioden indtil 1. juli 1919 kunne disse mærker også anvendes til frankering af almindelige postforsendelser.
På limfjordsoverfarten ophørte ordningen da Aggersundbroen blev taget i brug i 1942, men på ruten til Fanø forsvandt færgegodsmærkerne først i 1977, da DSB overtog overfarten.
Gebyrmærker
I årene 1923-1962 udgav posten såkaldte gebyrmærker til markering af, at der var betalt for særlige tjenesteydelser som eksempelvis udfyldning af blanketter, eftertælling af penge i værdiforsendelser, forsegling o. lign. Mærkerne blev enten klæbet på forsendelsen, et tilhørende følgepapir eller på kvitteringen.
De første gebyrmærker blev fremstillet ved at trykke ordet ”Gebyr” på et portomærke, men i 1926 udkom den endelige udgave. Den var oprindeligt designet af R. Larsen til frimærkekonkurrencen i 1902, som to år senere førte til udsendelse af bølgelinjetypen. Postvæsenet præmierede tegningen, men ventede altså 24 år med at tage det i brug til den definitive udgave af gebyrmærker.
Portomærker
Den 1. maj 1921 indførte postvæsenet af regnskabsmæssige grunde særlige portomærker til brug på ufrankerede og utilstrækkeligt frankerede forsendelser. De var i brug indtil de i foråret 1962 blev afløst af almindelige frimærker eller særlig portostempling, som da allerede var taget i brug ved større postkontorer. De første portomærker i 1921 blev fremstillet ved at trykke ordet ”porto” på almindelige frimærker, men senere samme år udkom en endelig udgave, hvortil man brugte C. Hagens design til avisportomærkerne fra årene 1907-1916.
Soldaterfrimærker
I august 1917 fik korporaler og menige i sikringsstyrken udleveret særlige soldaterfrimærker til brug på korrespondance med familien på hjemmefronten.
Soldaterfrimærkerne var de kurserende dagligmærker med Christian X's portræt, påtrykt bogstaverne "S" og "F" for SoldaterFrimærke. Værdien af de to frimærker, soldaterne fik udleveret, var henholdsvis 5 øre, svarende til lokalportoen for breve og landsportoen for brevkort, og 10 øre, der svarede til landsportoen for breve. Ordningen med soldaterfrimærker ophørte, da den sidste del af sikringsstyrken hjemsendtes i marts 1919.
Et restoplag af det røde soldaterfrimærke blev i 1921 genbrugt som portomærke med endnu et overtryk af ordet PORTO.
Tjenestefrimærker
I 1871 blev der indført særlige tjenestefrimærker for at synliggøre de offentlige myndigheders forbrug af porto. Indtil da havde de haft portofrihed mod en fast godtgørelse til posten. Brugen af tjenestefrimærker ophørte i 1924. Siden har de offentlige forvaltninger frankeret med frimærker og andre frankeringsformer på lige fod med andre brugere.
Tjenestefrimærkerne blev tegnet og graveret af Philip Batz. Den første serie havde værdiangivelse i skilling, som i 1875 blev afløst af øre. Nogle af tjenestefrimærkerne er i 1912 og 1926 blevet benyttet som basis for fremstilling af postfrimærker ved hjælp af overtrykning.
Litteratur og kilder
“The Postage Stamps of Denmark 1851-1951”, J. Schmidt-Andersen, udgivet af Generaldirektoratet for P&T.
”Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet”, 1927-1989.
”Journal”, udgivet af Post Danmark A/S, Frimærker, siden 1989.
”Fortegnelse over danske frimærker”, 1992, udgivet af Postens Frimærkecenter.
”AFA Danmark frimærkekatalog” ved AFA Forlaget, Nordfrim A/S, 5450 Otterup, som vi takker for beredvillig tilladelse til at gøre brug af katalogets registreringsnumre.
"MuseumsPosten" nr. 1/1997 samt oplysninger i Post & Tele Museum, Frimærkeafdelingen.
