Ved "Lov angaaende Postforsendelser" af 11. marts 1851 indførtes der med virkning fra 1. april 1851 enhedsporto i det danske kongerige og i forbindelse hermed frimærker med pålydende "FIRE R.B.S." (= 4 RigsBankSkiIling). Enhedsportoen blev pr. lod (15,625 g) 6 R.B.S., uanset om portoen blev betalt kontant ved indleveringen eller ved udleveringen. Hvis et brev blev frankeret forud med et påsat frimærke, fik man altså 33 % rabat på normalportoen.
Kongeriget var en del af det danske monarki, som også omfattede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. For Slesvig gjaldt loven fra 1. maj 1851, mens Holsten og Lauenborg først fik ordningen fra den 1. juli 1853. Fra 15. juli 1854 måtte danske frimærker anvendes på breve til udlandet. Hansestæderne Hamborg og Lübeck havde i flere år haft danske postkontorer, som gerne måtte benytte frimærkerne, men først fra 1. august 1855 blev portoen til og fra de to "Overpostamter" nedsat til samme størrelse som i monarkiet. Ved tabet af hertugdømmerne i den 2. slesvigske krig i 1864 ophørte brugen af danske frimærker selvfølgelig. Tilfældigvis var det også det år, da landenavnet DANMARK første gang optrådte på frimærkerne.
Helt fra starten var danske frimærker på bagsiden forsynet med mundlim, som blev påført med håndkraft efter trykningen, men takning kom først til i 1863-64. Indtil da måtte frimærkerne separeres med en saks. Postvæsenet var meget opmærksom på muligheden for at forfalske eller genbruge frimærker, og derfor blev de danske frimærker i mere end 80 år trykt på vandmærket papir. Herudover blev frimærkerne til og med 1863 forsynet med et særligt bølgelinie-bundtryk, som skulle umuliggøre fjernelse af stempelsværte uden beskadigelse af mærkebilledet.
Til og med 1932 blev de danske frimærker fremstillet i det private H. H. Thieles Bogtrykkeri i København, men i 1931 indkøbte Post- og Telegrafvæsenet fra firmaet Goebel i Darmstadt, Tyskland, en rotationstrykpresse til fremstilling af frimærker i stålstik, og alle frimærker udgivet fra 1933 og de efterfølgende 50 år er hovedsageligt blevet trykt i stålstik i P&T's frimærketrykkeri i København.
I november 1962 blev en del kurserende frimærker trykt på papir tilsat et fluorescerende stof. Dette papir lyser gult ved ultraviolet bestråling, og denne effekt udnyttes i såkaldte brevvendemaskiner, som ved hjælp af fotoceller retvender og stempler breve med fluorescerende frimærker, således at brevene er klar til videre behandling. Indtil 1967 forekommer mange af frimærkerne på såvel almindeligt som fluorescerende papir. Derefter trykkes sædvanligvis kun på fluorescerende papir.
I 1983 blev den fjerde stålstikspresse taget i brug, og fra da af kan også trykkes i offset og dybtryk, evt. i forening med stålstik, hvilket benævnes kombinationstryk. Frimærkerne trykkes på forud gummieret papir uden vandmærke, og takningen er 12 3/4 - på de første tre maskiner udført med perforator til et helt ark, på den fjerde maskine med en kamperforator, som perforerer to rækker frimærker ad gangen.
Lidt frimærkestatistik
Frimærke nr. 1 udkom 1851 forløbne år ↓ til næste milepæl
Frimærke nr. 100 1918 67
Frimærke nr. 200 1933 15
Frimærke nr. 300 1947 14
Frimærke nr. 400 1961 14
Frimærke nr. 500 1970 9
Frimærke nr. 600 1975 5
Frimærke nr. 700 1980 5
Frimærke nr. 800 1984 4
Frimærke nr. 900 1988 4
Frimærke nr. 1000 1991 3
Frimærke nr. 1100 1995 4
Frimærke nr. 1200 1999 4
Frimærke nr. 1300 2001 2
Frimærke nr. 1400 2004 3
Frimærke nr. 1500 2007 3
Frimærke nr. 1600 2010 3
Frimærke nr. 1700 2012 2
Frimærke nr. 1800 2014 2
Frimærke nr. 1900 2017 3
Frimærke nr. 2000 2020 3
Frimærkeudgivelsen i Danmark har således stabiliseret sig på godt 30 nye frimærker årligt, hvilket i samlernes øjne anses for at være rimeligt moderat og befinder sig dermed på et acceptabelt niveau, som ikke bør afholde nogen fra at samle landets frimærker. Også de øvrige nordiske lande vurderes at være passende tilbageholdende med nyudgivelserne – Sverige topper med cirka det dobbelte antal. Det står langt værre til mange andre steder i verden.
Et brev fra København til Århus koster i dag kr. 9,00. Før indførelsen af enhedsporto og frimærker den 1. april 1851 ville det – omregnet til nutidspriser – koste kr. 167,00 at sende det samme brev, og kr. 37,50 efter reformen.
Frimærkernes andel af den samlede frankering er faldende. I 1927 blev 97 % af al post frankeret med frimærker. Som følge af indførelse af alternative frankeringsformer var andelen faldet til 59 % i 1967 og helt ned til 17 % i 1994. I dag skønnes under 15 % post at bære frimærker, men dets eksistens anses endnu ikke for at være ophørstruet, i og med at postmængden i mellemtiden er steget så meget, at de lavere procenter omregnet til stk. langt overstiger tidligere tiders brevantal.
Læs mere her
Litteratur og kilder
“The Postage Stamps of Denmark 1851-1951”, J. Schmidt-Andersen, udgivet af Generaldirektoratet for P&T.
”Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet”, 1927-1989.
”Journal”, udgivet af Post Danmark A/S, Frimærker, siden 1989.
”Fortegnelse over danske frimærker”, 1992, udgivet af Postens Frimærkecenter.
”AFA Danmark frimærkekatalog” ved AFA Forlaget, Nordfrim A/S, 5450 Otterup, som vi takker for beredvillig tilladelse til at gøre brug af katalogets registreringsnumre.
"MuseumsPosten" nr. 1/1997 samt oplysninger i Post & Tele Museum, Frimærkeafdelingen.
